| |
|
Korrosion kan defineres som en uønsket kemisk eller elektrokemisk ødelæggelse af materialet.
Sikkerhedsrelateret korrosion er en vigtig faktor. Typer som spændingskorrosion, interkrystallinsk korrosion, spaltekorrosion og udmattelseskorrosion kommer hurtigt og kan ødelægge en konstruktion.
Korrosionsmodstandsdygtigheden på rustfrit stål afhænger af legeringen og den oxidfilm, som dækker overfladen på materialet. Forskellige medier kan ødelægge denne film og er årsag til forskellige typer af korrosionsangreb.
Følgende korrosionsangreb ses typisk på kompensatorer: |
|
Udmattelseskorrosion
Udmattelseskorrosion er skrøbelig og revnerne er ofte modsatkornet end ved spændingskorrosion, men ikke forgrenet. Billedet illustrer den primære revne af udmattelseskorrosion, som i den ene ende er bredere end i den anden ende
Udmattelseskorrosion opstår på grund af samtidig påvirkning af dynamiske påvirkninger og korrosion, som leder til en hurtigere beskadigelse end to påvirkninger hver for sig.
De fleste korrosionsskader, som involverer afskaldning af korrosionsflager har et element af udmattelseskorrosion i sig.
Generelt er kompensatoren designet sådan, at udmattelseskorrosion ikke bør forekomme. |
 |
Interkrystallinsk korrosion
Interkrystallinsk korrosion er – som navnet antyder – en korrosionstype, som følger de korngrænser der har et relativt lavt kromindhold.
Interkrystallinsk korrosion forekommer hvis stålet er blevet opvarmet for længe mellem 550ºC and 850ºC. Svejsning bør derfor ske ved lav varme og forvarmning må aldrig ske. Forvarmning er en teknisk forøgelse af varmetilførslen.
Interkrystallinsk korrosion opstår hvis stålet er følsomt og hvis det har været udsat for varmebehandling, som har anvendt kromindholdet i korngrænserne. Dette krom er derfor ikke længere tilgængeligt for beskyttelse mod korrosion. Følsomhed kan også ske hvis stålet indeholder for meget karbon (C) - (som bør være mindre end 0,03%). Ved høje temperaturer vil karbon samles i korngrænserne og C-atomerne spredes i korngrænserne, hvor de reagerer med Cr og danner kromkarbid (CrC). Resultatet vil blive en ret snæver zone langs korngrænsen, hvor indholdet af krom er lavt (mindre end 12 % Cr), og derfor ikke beskytter mod korrosion.
Hvis de nødvendige forholdsregler imod interkrystallinsk korrosion er foretaget, er risikoen ikke ret stor. Interkrystallinsk korrosion undgås lettest ved at specificere et C-indhold, der er lavere end 0,03% C og ligeledes gennem materialecertifikatet at kræve en speciel test for interkrystallinsk korrosion og en eventuel stabilisering af stålet med titanium (eller niobium).
|
|
|
Spændingskorrosion
Spændingskorrosioner kendetegnet ved den karakteristiske revne, hvor forgreninger forekommer på overfladen såvel som i dybden.
Spændingskorrosion opstår hvis austenitisk rustfrit stål udsættes for en kombination af spændinger og øgede temperaturer i et miljø, som indeholder klorider eller andre kemikalier.
Spændingskorrosion er, sammen med spaltekorrosion, den mest sete på kompensatorer (i de tilfælde, hvor kompensatorer rammes af korrosion).
Spændingskorrosion opstår på kompensatoren fordi spænding i bælgen forårsager større bevægelser end kompensatoren er designet til. Ligeledes kan en høj driftstemperatur forårsage spændingskorrosion.
Spændingskorrosion kan undgås ved, at fjerne en eller flere af disse faktorer, men det er sjældent muligt i praksis. Der er derfor kun en mulighed, hvilken er at anvende et højere legeret materiale. I den forbindelse har specielt nikkelindholdet betydning. |
 |
Grubetæring
Grubetæring er lokaliseret korrosion og er kendetegnet ved små angreb på små diskrete områder på overfladen af stålet.
Grubetæring opstår hvis oxidfilmen ikke er stærk nok til, at modstå det miljø stålet er udsat for.
Det kan resultere i en lokal ødelæggelse af oxidfilmen, som derpå ikke er i stand til at reparere sig selv, hvorfor korrosionsangrebene derfor kan fortsætte. Angreb fra grubetæring vil normaltvis se ret uskyldigt ud på overfladen, men under overfladen kan korrosion være udvidet til en betydelig størrelse. Grubetæring kan enten skyldes stål, som ikke er godt nok, hvilket betyder at det ikke er højt nok legeret, eller skyldes at oxidfilmen er ødelagt udvendigt fra af f. eks af slibestøv.
Grubetæring og spaltekorrosion undgås ved at:
- Anvende en ståltype, som er tilstrækkelig højt legeret og derfor kan modstå det pågældende miljø.
- Undgå revner.
- Være omhyggelig med at undgå forurening af det rustfrie stål. Mindre skader kan reddes ved bejdsning.
|
 |
Spaltekorrosion
Spaltekorrosion opstår i smalle væskefyldte revner, hvor ilten er hurtigt opbrugt og passiviteten derfor ikke kan fastholdes.
Spaltekorrosion er tæt relateret grubetæring. I smalle sprækker såsom overlap er koncentrationen af aggressive medier mulige, hvilket kan nedbryde den passive film. Dette skyldes en manglende iltning af oxidfilmen, som betyder at spaltekorrosionen kan fortsætte.
En variant af spaltekorrosion kan opstå, som skorpedannelse i maritimt miljø.
Denne type korrosion ses ofte på kompensatorer, i samlinger mellem tilslutningsenderne (f.eks. flanger) og bælgen. Disse samlinger kan resultere i revner, og i disse revner kan spaltekorrosion forekomme.
Spaltekorrosion og grubetæring kan undgås ved at:
- Anvende en ståltype, som er tilstrækkeligt højt legeret – og derfor kan modstå det pågældende miljø.
- Undgå revner.
- Være omhyggelig med at undgå forurening af det rustfrie stål. Mindre skader kan reddes ved bejdsning.
|
|
Dråbeslagskorrosion
Denne type korrosion er meget speciel og ses ikke ofte. Dog bør man være opmærksom på den. En høj flowhastighed kan udgøre en risiko. Derfor er det en god ide, at kontakte Belman hvis flowhastigheden overstiger 20 m/s. |
| |
|
