Home Sitemap Extranet Søg Kontakt
 
Bevægelser
Som tidligere beskrevet er kompensatorer designet ud fra mange faktorer, som også omfatter bevægelser. Bevægelserne en kompensator kan optage er afhængig af geometrien og materialernes egenskaber. Kompensatorer fra Belman kan optage tre typer bevægelser; aksial-, lateral- og angular bevægelse. Disse bevægelser kan optages enten alene eller i kombination afhængig af hvilken kompensator det drejer sig om.

Aksial bevægelse

Aksial bevægelse er en ændring i længden af bælgen. Alt efter bevægelserne i rørsystemet kan kompensatoren blive sammentrukket eller udvidet. Det vil sige at den dimensionsmæssigt bliver enten længere eller kortere. Kompensatorens indbygningslængde vil være indenfor graden af den maksimale sammentrækning eller den maksimale udvidelse. Kompensatoren kan forspændes, hvilket betyder at kompensatoren sammenpresses eller trækkes ud på en bestemt længde. Et forspændingsbeslag monteres, som sikrer at længden holdes indtil montage.

Nedenstående eksempler viser hvordan aksiale bevægelser kan optages:


Aksial bevægelse

Lateral bevægelse 

Lateral bevægelse er en parallel forskydning af enderne på kompensatoren. Ved lateral bevægelse vil den ene ende ikke være placeret lige modsat den anden ende. Denne parallelle forskydning kan ske i mange forskellige retninger (sidevejs, op/ned osv.) Denne bevægelse kaldes også: Lateral sidevejsskub, lateral afbøjning, parallelt ikke på linie, direkte forskydning eller tværgående forskydning.

Nedenstående eksempler viser, hvordan laterale bevægelser kan optages:



Lateral bevægelse

Angular bevægelse

Angular bevægelse er karakteriseret ved en ensartet udvidelse på den ene side af bælgen og en samtidig sammentrækning på den modsatte side af bælgen. Med andre ord er den længdemæssige akse på kompensatoren forskudt fra det originale liniære udgangspunkt. Denne bevægelse kan ske i flere plan, men ikke i kombination. Denne bevægelse kaldes også: Omdrejende bevægelse. Nedenstående eksempler viser hvordan angulare bevægelser kan optages:



Angular bevægelse